Med Agro Bag er det nemmere
Vi har nytænkt måden at tømme bigbags
Hastighed
Med en Agro Bag monteret på gødningssprederen bliver bigbags tømt på kun fem sekunder, hvilket er hurtigere end nogensinde før.
Optimering
Den daglige drift bliver optimeret med Agro Bag, da landmanden får tid til øvrige arbejdsopgaver og kan dermed styrke bundlinjen økonomisk.
Sikkerhed
At tømme bigbags manuelt kan være risikofyldt for landmandens sikkerhed. Med Agro Bag kan du tømme bigbags trygt og sikkert fra førerhuset.
Nyt værktøj til tømning af bigbags
Vores produkt
Med Agro Bag har vi forsøgt at løse et generelt behov i landbrugsbranchen ved hurtigere, nemmere og sikrere åbning af bigbags i gødningssprederen. Selvom Agro Bag virker på en enkel og simpel måde, er resultatet af denne løsning en kombination af kompliceret, mekanisk teknik blandet med et design af bløde kanter og former for at opnå en flot udstråling som en komponent til din gødningsspreder.
Agro Bag er derudover udstyret med justerbare profilrør med gennemgående huller, som gør det muligt for landmanden at finjustere sin Agro Bag til sin egen gødningsspreder uanset model med kun 2,5 cm afvigelse, som er afstanden mellem hvert enkelt hul.
Fakta om Agro Bag
Aldrig har det været nemmere at håndtere bigbags
1. Hastighed af tømning
Med Agro Bag har du mulighed for at tømme bigbags hurtigere end nogensinde. Mere præcist kan landmanden med to Agro Bags monteret på en gødningsspreder tømme to bigbags på bare fem sekunder*.
Til sammenligning tager det 90 sekunder at tømme to bigbags med en manuel betjening. Derfor kan du med Agro Bag komme hurtigere gennem arbejdet.
*Beregningen tager udgangspunkt i, at tømningen starter, når bigbaggen hænger over gødningssprederen og er klar til tømning.
2. Driftsoptimering
Landmanden har med Agro Bag mulighed for at optimere sin daglige drift ved at tømme alle bigbags inde fra førerhuset, hvilket giver mere tid til øvrige arbejdsopgaver og styrker bundlinjen rent økonomisk.
I nutidens landbrug bruger man rigtig mange ressourcer på at nytænke fremtidens landbrugsdrift, og man bruger i dagligdagen allerede ISOBUS, computerstyring, droner osv. Derudover er man også i gang med at teste robotteknologi, der kører på både biodiesel og solenergi, som skal automatisere den daglige landbrugsdrift i fremtiden og spare mandskab væk.
Med Agro Bag ønsker vi at tænke i innovative baner og bidrage til fremtidens autonome landbrugsdrift, idet Agro Bag erstatter en proces, der før var manuel, men som altså nu er nyopfundet og driftsoptimeret.
3. Arbejdsmiljø
Udover driftsoptimering var en af hovedårsagerne til, at vi har udviklet Agro Bag, driftssikkerheden og arbejdsmiljøet. At tømme bigbags manuelt med kniv kan i nogle tilfælde være forbundet med en vis risiko, idet man har at gøre med en med stor sæk på minimum 500 kg, og man skal derfor altid have et vågent øje, hvis man opholder sig i nærheden af en bigbag under tømning.
Denne manuelle form for tømning af bigbags i landbruget har dog eksisteret i så lang tid, vi kan huske, og der har aldrig før været en løsning på denne proces. Men med Agro Bag fjerner vi nu denne risiko, da vi giver landmanden mulighed for at tømme bigbags trygt og sikkert inde fra sit førerhus.
4. Besparelser
På større landbrugsbedrifter har man oftest to mand i gang under tømningen af bigbags. En mand der kører teleskoplæsser, og en mand der skærer.
Med Agro Bag vil man have muligheden for at spare en mand helt væk, således at der nu kun skal bruges en chauffør. Det giver meget større fleksibilitet, at man kan sætte en mand til at klare andre relevante arbejdsopgaver, mens der foregår tømning af bigbags.
Interesseret?
Bliv forhandler
Kunne du godt tænke dig at blive forhandler af Agro Bag, er der bestemt mulighed for at blive det. Kontakt os endelig og hør nærmere.
Drivkraften bag Agro Bag
Om os
Hos Agro Bag har vi mere end 30 års erfaring inden for landbrugssektoren og har været i branchen siden 1990. Derfor har vi gennem årene set behovet for en mere sikker og driftsoptimeret løsning for tømning af bigbags. Det har resulteret i vores unikke værktøj, Agro Bag, som vi har søgt patent på.